# Det agentklare Danmark Danmark digitaliserede mødet mellem borger og stat. Det næste skridt er åbne, sikre indgange, som borgerens egen AI-agent kan bruge med et afgrænset mandat. - Forfatter: Mikkel Freltoft Krogsholm - Type: Essay - Udgivet: 2026-09-29 - Opdateret: 2026-09-29 - Sprog: da - Emner: ai, agenter, digitalisering, offentlig sektor, samfund - Kanonisk URL: https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/det-agentklare-danmark/ --- Da Allerød Kommune inviterede alle borgere til et møde om beredskab gennem e-Boks, forventede kommunen 150 deltagere. Efter en uge havde 1.200 meldt sig, [skrev Politiken](https://politiken.dk/danmark/art10991732/98-kommuner-lancerer-stor-plan-for-at-sikre-demokratiet-f%C3%B8r-det-er-for-sent). Det lyder som en demokratisk succes. Det lyder også lidt som spam. Kommunen sendte en besked til alle, selv om den forventede, at langt de fleste ikke ville være interesserede. Det endte med, at langt flere end ventet faktisk gerne ville deltage. Derfor er historien ikke et enkelt eksempel på dårlig offentlig kommunikation. Invitationen ramte tydeligvis noget. Men den ramte gennem en kanal, vi ikke møder som en almindelig indbakke. Jeg åbner ikke e-Boks, fordi afsenderen har skrevet en god emnelinje. Jeg åbner den, fordi beskeden kan være en afgørelse, en frist eller en regning, jeg ikke har råd til at overse. e-Boks har kunnet fungere uden et spamfilter, fordi der har været en tavs aftale: Når det offentlige skriver her, er det vigtigt. Hvis myndigheder begynder at bruge den adgang på samme måde, som de bruger Facebook, hjemmesider og nyhedsbreve, ændrer de ikke bare indholdet i postkassen. De bruger af den opmærksomhed, som kanalen kun har, fordi vi ikke tør ignorere den. Her opstår en oplagt opgave for AI. En personlig agent kan læse min post, forklare myndighedssproget, finde fristen og fortælle mig, hvad jeg skal gøre. Den kan også sortere invitationen fra afgørelsen. Det vil være nyttigt, men behovet fortæller samtidig, at noget er gået tabt: Før havde jeg måske brug for hjælp til at forstå det vigtige brev. Nu kan jeg få brug for hjælp til at finde det vigtige brev mellem de uvigtige. ## Et land bygget til mennesker ved en skærm Danmark har allerede gennemført en digital omstilling, som mange lande stadig arbejder på. MitID, Digital Post, borger.dk og de mange offentlige selvbetjeningsløsninger har gjort det muligt at ordne en stor del af sit forhold til staten hjemmefra. EU-Kommissionen beskriver Danmark som et land med robust digital infrastruktur og offentlige tjenester af høj kvalitet. I en [måling fra 2025](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/factpages/denmark-2025-digital-decade-country-report) svarede 81 procent af danskerne, at digitaliseringen af offentlige og private tjenester gjorde deres liv lettere. Det er værd at huske, før vi kritiserer næste skridt. Alternativet til den digitale selvbetjening var ikke en varm embedsmand, der kendte os personligt og havde god tid. Det var også kø, papirblanketter, åbningstider og breve på vej gennem landet. Men næsten hele det digitale Danmark bygger på én antagelse: Der sidder et menneske foran skærmen. Mennesket logger ind. Mennesket finder den rigtige side. Mennesket læser brevet, forstår felterne og flytter oplysninger fra ét system til et andet. Selv når alt er digitalt, er borgeren stadig den manuelle forbindelse mellem myndighederne. I [*Da grænsefladen blev valgfri*](https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/da-graensefladen-blev-valgfri/) skrev jeg om, hvordan AI kan ændre det forhold. Når en agent kan forstå min intention og arbejde i systemerne, behøver jeg ikke selv kende alle knapperne, menuerne og arbejdsgangene. Jeg går fra at betjene systemet til at lede den, der betjener det. Hvis den bevægelse er rigtig, bliver det næste skridt i Danmarks digitalisering ikke bare en bedre offentlig hjemmeside. Det bliver et offentligt Danmark, som borgerens agent kan arbejde med. ## Det lille lag over Jobnet Jeg har selv bygget et lille eksempel på, hvordan det kan se ud. På [Jobagenten](https://job-agent.dk/) kan en jobsøgende give sin egen AI adgang til aktuelle annoncer fra blandt andet Jobnet, Jobindex, Jobdanmark og Akademikernes Jobbank. Brugeren kan blive i ChatGPT, Claude eller et andet værktøj og beskrive det arbejde, hun leder efter, med almindelige ord. Agenten kan søge, læse og sammenligne annoncerne og føre hende tilbage til de originale kilder. Jobagenten kan ikke logge ind, ændre en profil eller sende en ansøgning. Den har et afgrænset sæt læseværktøjer, som siden stiller til rådighed gennem WebMCP og MCP. Jeg har tidligere bygget [MCP-servere til danske offentlige data](https://brokk-sindre.dk/cases/mcp-servere) fra Danmarks Statistik og CVR. Jobagenten gør den samme grundtanke mere menneskelig. Brugeren behøver ikke vide, hvilket søgefelt Jobnet tilbyder, eller hvordan fire portaler beskriver geografi og jobtyper forskelligt. Hun beskriver sit behov. Hendes agent tager sig af oversættelsen. Men der er noget bagvendt ved konstruktionen. Det er mit lag oven på Jobnet. Jobnet har ikke selv valgt at stille en officiel agentindgang til rådighed. Min adapter bruger portalens offentlige grænseflade og må følge den, hvis den ændrer sig. Det er acceptabelt i en åben jobsøgning, hvor agenten kun kan læse. Det er ikke en model for borgerens skattesag, patientjournal eller Digital Post. Her bør det offentlige selv stille en stabil, dokumenteret og sikker indgang til rådighed. Hvis den bliver bygget særligt til OpenAI eller gør Claude til officiel dansk borgerassistent, har vi blot erstattet portalens binding med en ny. Indgangen bør bygge på åbne standarder, som forskellige agenter kan bruge på de samme vilkår. Teknikken er mindre vigtig end princippet. [MCP giver en agent adgang til konkrete data og værktøjer](https://digitalmedarbejder.dk/viden/mcp-forklaret/). A2A kan bruges, når borgerens agent skal føre et længere forløb med en agent hos myndigheden. Det afgørende er, at staten bygger til protokollen og lader borgeren vælge sin repræsentant. ## Statens assistent eller min Den [fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2026–2029](https://www.digmin.dk/Media/638965648819298815/9742-DIGMIN-Digitaliseringsstrategi-2026-2029_TILG.pdf) har allerede set en del af muligheden. Den vil undersøge en AI-baseret digital assistent, så borgerne kan få svar og kommunikere med hele den offentlige sektor uden selv at navigere i komplekse systemer på tværs af myndigheder. Strategien nævner også fælles digital arkitektur, principper og standarder. Det er den rigtige udfordring. Men formuleringen skjuler et politisk valg. Skal det offentlige bygge en assistent, som borgeren skal bruge? Eller skal det bygge infrastrukturen, som borgerens egen assistent kan bruge? En fælles offentlig assistent kan blive bedre end endnu en samling selvbetjeningsløsninger. Den kan kende de autoritative kilder, vise klagevejen og være bygget efter danske krav. Men den kan også blive en ny hoveddør, hvor staten både ejer systemet, samtalen og fortolkningen af borgerens behov. Den personlige agent vender forholdet om. Den arbejder for borgeren. Den kan kende hendes situation på tværs af job, økonomi, kalender og familie, uden at alle disse oplysninger behøver blive samlet i én offentlig profil. Den kan hjælpe hende med at møde flere myndigheder, ligesom en dygtig rådgiver eller pårørende gør i dag. I [*Da fortællingerne fik hænder*](https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/da-fortaellingerne-fik-haender/) skrev jeg om agenter, der får identitet, kommunikationskanaler og mandat til at handle på vores vegne. Her bliver den tanke konkret. Hvis agenten skal kunne repræsentere mig over for det offentlige, skal staten ikke kende dens sjæl eller foretrække dens model. Staten skal kunne kontrollere, hvem den repræsenterer, hvad den har lov til, og hvad den faktisk gjorde. Det ligner mindre et nyt menneske og mere en ny form for fuldmagt. ## MitID er ikke mandatet Flere af byggestenene findes allerede. [NemLog-in](https://www.nemlog-in.dk/om-nemlog-in/hvad-er-nemlog-in/) giver offentlige systemer mulighed for login og underskrift med MitID, adgang til webservices og Digital Fuldmagt. I vejledningen til Digital Fuldmagt skal en myndighed definere, hvad fuldmagtshaveren må se eller foretage sig. Adgangen kan afgrænses efter blandt andet sagsnummer, beløbsgrænse og ydelse. Fælles Medicinkort skelner endda mellem fuldmagt til indsigt og fuldmagt til handling. Det er ikke en færdig løsning til AI-agenter. En menneskelig fuldmagtshaver og et softwareprogram er ikke juridisk eller praktisk det samme. Men principperne er allerede genkendelige: Identitet, afgrænset adgang, forskel på at se og handle samt mulighed for at tilbagekalde. MCP's aktuelle autorisationsmodel bygger på OAuth. Det gør det teknisk muligt at sende borgeren gennem et sikkert login og bagefter give agenten et kortlivet adgangsbevis, som kun gælder den valgte myndighed og de valgte handlinger. Fordelingen kan siges enkelt: > MitID viser, hvem jeg er. OAuth beskriver, hvad min agent må. MCP giver den de konkrete redskaber. Agenten skal aldrig have mine MitID-koder eller kunne godkende MitID på mine vegne. Jeg logger selv ind og giver en præcis tilladelse. Agenten får måske lov til at læse nye breve, finde frister og forberede et svar. Den får ikke automatisk lov til at sende svaret, flytte penge eller underskrive en erklæring. Når en handling er bindende eller følsom, kan systemet stoppe og kræve mig tilbage. Ikke nødvendigvis ved hvert lille skridt, men dér hvor mandatet slutter. Det er den tekniske udgave af den pointe, jeg tidligere har formuleret som, at [en AI-agent behøver en jobbeskrivelse](https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/en-ai-agent-behoever-en-jobbeskrivelse/): En tekst kan beskrive mandatet. Systemet skal håndhæve det. ## Retten til at vælge sin mellemmand Der er en oplagt indvending. Hvorfor indsætte endnu en privat teknologivirksomhed mellem borgeren og staten? Har vi ikke allerede rigeligt med afhængighed af amerikanske platforme? Jo. Hvis agentklarhed betyder, at alle offentlige systemer bliver specialbygget til én leverandør, har vi gjort problemet større. Borgerens adgang til staten må ikke afhænge af, om hun betaler for den rigtige chatbot, og myndigheden må ikke sende følsomme oplysninger ind i et privat system uden et klart grundlag. Netop derfor er åbne standarder vigtige. De gør det muligt at skifte agent uden at få bygget hele den offentlige forbindelse på ny. En lokal dansk løsning, en specialiseret handicapassistent og en stor international model kan i princippet bruge samme offentlige værktøj med forskellige mandater. Staten kan stille krav til sikkerhed, logging og identifikation uden at bestemme, hvilken intelligens borgeren skal have tillid til. Det betyder heller ikke, at den menneskelige indgang skal lukkes. Nogle vil ikke bruge en agent. Andre vil bruge en dårlig en. En agent kan misforstå en afgørelse med samme selvsikkerhed, som den kan misforstå alt andet. Derfor skal den autoritative tekst, den forståelige forklaring, telefonnummeret og klagevejen stadig findes. Agenten skal være en ny vej ind, ikke en undskyldning for at gøre de gamle veje ufremkommelige. Og myndighederne får også et ansvar for ikke blot at gøre mere information maskinlæsbar, men at gøre samspillet bedre. [Når borgeren får AI, kan kommunen få mere arbejde](https://brokk-sindre.dk/aktuelt/kan-ai-skabe-mere-arbejde), fordi borgeren pludselig kan producere flere og længere henvendelser. En agentklar offentlig sektor bør ikke kun gøre det lettere at sende tekst. Den bør gøre det lettere at stille det rigtige spørgsmål, vedlægge de rigtige oplysninger og føre sagen gennem et struktureret forløb. Ellers automatiserer vi bare køen fra begge ender. ## Tilbage til postkassen En personlig agent i e-Boks kan være en stor hjælp. Den kan omsætte et brev fra myndighedssprog til hverdagssprog. Den kan lægge fristen i kalenderen, finde den relevante vejledning og forberede de oplysninger, jeg mangler. For mange mennesker kan det være forskellen på formel digital adgang og reel mulighed for at handle. Den kan også sortere invitationen fra afgørelsen. Muligheden for at filtrere må bare ikke blive en tilladelse til, at det offentlige sender alt til alle. Hvis e-Boks ender som endnu en støjende indbakke, har vi ikke moderniseret relationen mellem borger og stat. Vi har ødelagt en værdifuld fælles forventning og bagefter bedt AI om at reparere den individuelt for os. Det agentklare Danmark kræver derfor to bevægelser på én gang. Det offentlige skal bevare disciplinen i de kanaler, som borgere ikke kan vælge fra. Samtidig skal det åbne sine systemer for de agenter, som borgerne selv vælger til. Danmark har allerede givet borgerne en digital identitet og bygget en offentlig sektor, de kan møde gennem en skærm. Det næste skridt er ikke at fjerne mennesket fra mødet. Det er at give mennesket mulighed for at sende hjælp i forvejen. En agent med en nøgle, der kun åbner de døre, jeg har valgt. --- ## Kilder og videre læsning - Politiken: [*98 kommuner lancerer stor plan for at sikre demokratiet, før det er for sent*](https://politiken.dk/danmark/art10991732/98-kommuner-lancerer-stor-plan-for-at-sikre-demokratiet-f%C3%B8r-det-er-for-sent), 24. september 2026. - EU-Kommissionen: [*Denmark 2025 Digital Decade Country Report*](https://digital-strategy.ec.europa.eu/en/factpages/denmark-2025-digital-decade-country-report), 18. juni 2025. - Regeringen, KL og Danske Regioner: [*Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2026–2029*](https://www.digmin.dk/Media/638965648819298815/9742-DIGMIN-Digitaliseringsstrategi-2026-2029_TILG.pdf). - Jobagenten: [den offentlige tjeneste](https://job-agent.dk/) og [den åbne kildekode](https://github.com/mikkelkrogsholm/job-agent). - Model Context Protocol: [*Authorization*](https://modelcontextprotocol.io/specification/latest/basic/authorization). - NemLog-in: [*Hvad er NemLog-in?*](https://www.nemlog-in.dk/om-nemlog-in/hvad-er-nemlog-in/) og [*Definér, hvad fuldmagtshaver må gøre*](https://www.nemlog-in.dk/integrer-og-administrer-it-systemet/digital-fuldmagt/tilslut-jer-til-digital-fuldmagt-selvbetjeningen/trin-2-definer-hvad-fuldmagtshaver-ma-gore-med-jeres-fuldmagt/). - A2A Protocol: [*A2A and MCP*](https://a2a-protocol.org/latest/topics/a2a-and-mcp/). - [*Da grænsefladen blev valgfri*](https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/da-graensefladen-blev-valgfri/) — om AI som oversætter mellem menneskelig intention og digitale systemer. - [*Da fortællingerne fik hænder*](https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/da-fortaellingerne-fik-haender/) — om agenter med identitet, kommunikationskanaler og mandat til at handle. - [*En AI-agent behøver en jobbeskrivelse*](https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/en-ai-agent-behoever-en-jobbeskrivelse/) — om roller, mandat og teknisk håndhævelse.