# Schrödingers AI AI's evner gør både frygten og begejstringen rimelig. Men teknologien er nu selv med til at fortælle de historier, der former dens fremtid. - Forfatter: Mikkel Freltoft Krogsholm - Type: Essay - Udgivet: 2026-09-12 - Opdateret: 2026-09-12 - Sprog: da - Emner: ai, fremtid, fortællinger, samfund, teknologi - Kanonisk URL: https://mikkelkrogsholm.dk/da/articles/schrodingers-ai/ --- Den 1. august offentliggjorde OpenAI ti nye resultater inden for matematik og teoretisk datalogi. Nogle af dem afgjorde gamle formodninger. Andre flyttede grænser, der havde stået stille i årtier. Argumenterne var skabt af en intern version af virksomhedens næste store model, Astra, og bagefter formaliseret i Lean, så en computer kunne kontrollere, om de enkelte bevistrin hang sammen. Midt i præsentationen stod et tal, som er svært at få til at passe ind i vores gamle forestillinger om intelligens. OpenAI vurderede, at de tokens, modellen brugte på at finde løsningerne, ville koste omkring 2.000 dollar ved virksomhedens egne API-priser. Det er ikke prisen på forskningen som helhed. Tallet fortæller ikke, hvad det kostede at udvikle modellen, udvælge problemerne, undersøge de mislykkede forsøg eller få mennesker til at gennemgå og formidle resultaterne. Vi ved heller ikke, hvor mange problemer Astra forsøgte at løse uden held. Alligevel står der noget mærkeligt tilbage: En maskine har leveret materiale til fremskridt i otte matematiske felter, og selve regningen for dens arbejde kan sammenlignes med prisen på en brugt bil. Hvis vi tidligere havde forestillet os en computer med den slags evner, tror jeg, at vi også havde forestillet os en økonomisk eksplosion omkring den. En maskine, der kan skrive, programmere, analysere, føre samtaler og finde nye matematiske veje, måtte da være en næsten ufattelig værdimaskine. Evnerne er kommet. Den økonomiske eksplosion er i hvert fald sværere at få øje på. AI bevæger sig allerede ind i arbejde, uddannelse og hverdagsliv, men ude i mange virksomheder ligner den stadig et abonnement, et forsøg eller et ekstra felt i et program, de brugte i forvejen. Der er en mærkelig afstand mellem det, modellerne kan i de mest imponerende demonstrationer, og det, vi foreløbig kan se i virksomheder og institutioner. Det kan være, fordi evnerne er mere skrøbelige, end demonstrationerne får dem til at se ud. Det kan også være, fordi samfundet endnu ikke har fundet de former, der kan omsætte dem. Begge forklaringer kan være sande samtidig. ## Frygten og begejstringen kommer samme sted fra Jeg har lidt for sjov kaldt denne situation for Schrödingers AI. I det berømte tankeeksperiment befinder katten sig i en uafklaret tilstand, indtil kassen åbnes. Min brug af billedet er mindre fysisk og mere historisk. Vi står med en teknologi, hvor mange radikalt forskellige samfundsfremtider stadig virker mulige. AI kan give flere mennesker adgang til viden og evner, gøre forskning hurtigere og hjælpe os med problemer, vi ikke selv har kunnet løse. Den kan også samle magt, erstatte arbejde, manipulere mennesker og gøre kontrol billigere. Det er fristende at behandle frygt og begejstring som to lejre, hvor den ene har forstået teknologien, og den anden ikke har. Men de hænger sammen. Ingen ligger søvnløs over en lommeregner. Den er nyttig, men dens handlemuligheder er små og gennemskuelige. AI gør os både håbefulde og bange, netop fordi den faktisk kan noget. Når evnerne vokser, vokser både det, vi kan få ud af dem, og det, vi kan miste. Derfor hjælper det ikke at forklare frygten som uvidenhed eller begejstringen som naivitet. Nogle gange er begge dele rimelige. Astra-resultaterne kan blive begyndelsen på en videnskabelig opdagelsesmotor. Samtidig flytter de maskinen ind i arbejde, vi har forbundet med menneskets højeste intellektuelle præstationer. Det er det samme resultat, vi ser på, men historien omkring det er med til at afgøre, hvad vi gør bagefter. ## Aben, der bygger med historier Yuval Noah Harari har gjort meget ud af, at mennesket er det historiefortællende dyr. Vi kan samarbejde i enorme grupper, fordi vi kan tro på ting, der ikke findes som sten og træer, men som bliver virkelige gennem vores fælles tro og handlinger. Penge, nationer, virksomheder, love og menneskerettigheder lever ikke i naturen på samme måde som et egetræ. Alligevel kan de organisere millioner af menneskers liv. En fortælling behøver ikke være falsk for at fungere sådan. Den giver retning til noget, der endnu ikke er fysisk samlet. Et firma begynder som en idé om, at bestemte mennesker, kontrakter og konti hører sammen. En lov begynder som ord om en verden, der bør være anderledes i morgen, end den var i går. Når tilstrækkeligt mange handler efter fortællingen, får den kontorer, domstole, budgetter og konsekvenser. Det samme sker omkring teknologi. Vi fortæller ikke kun historier om den, efter den er færdig. Fortællingerne er med til at afgøre, hvad der bliver bygget. Hvis AI først og fremmest bliver fortalt som en hjælper, bygger virksomheder produkter, hvor den foreslår, mens mennesket godkender. Hvis den bliver fortalt som digital arbejdskraft, får den roller, systemadgang og ansvar for opgaver. Hvis den bliver fortalt som en eksistentiel trussel, bliver grænser, kontrol og international konkurrence styrende. Hver fortælling trækker investeringer, lovgivning, talent og opmærksomhed i sin retning. Ingen af dem behøver vinde alene. Vi kan sagtens bygge hjælperen, medarbejderen og våbnet på samme tid. Det er netop derfor, Schrödinger-billedet bliver ved med at passe. AI har ikke én samfundsmæssig konsekvens gemt inde i modellen, som vi blot venter på at opdage. Evnerne åbner et felt af muligheder, og vores historier er med til at organisere bevægelsen gennem det. ## Historien kan ikke trylle Der er en fristelse i den tanke, som jeg gerne vil undgå. Hvis fortællinger former samfundet, kan det lyde, som om vi frit kan vælge en rar historie og derefter få en rar teknologi. Sådan fungerer det ikke. Man kan ikke fortælle en lommeregner til at blive en trussel mod menneskeheden. Man kan heller ikke fortælle en upålidelig model til at blive en forsker, bare fordi fortællingen er inspirerende. Teknologiens faktiske evner sætter grænser for, hvilke historier der kan få varig kraft. Når AI-frygten fylder mere end frygten for andre programmer, hænger det sammen med, at modellerne allerede gør ting, som for få år siden virkede fjerne. Omvendt kommer evnerne ikke med en færdig brugsanvisning til samfundet. En matematisk opdagelse fortæller os ikke, hvem der skal eje modellen, hvilke problemer den bør arbejde på, eller hvordan gevinsterne skal fordeles. En robot, der kan passe et menneske, afgør ikke selv, om den skal frigøre omsorgspersonens tid eller erstatte omsorgspersonen. Kapaciteten gør begge historier mere realistiske. Den vælger ikke mellem dem. Så fortællingerne er hverken pynt eller tryllestøv. De arbejder inden for det rum, som teknologien åbner. Men inde i det rum er de med til at afgøre, hvilke anvendelser vi forsøger at gøre normale, hvilke vi forbyder, og hvilke vi slet ikke kommer i tanke om. ## Da maskinen begyndte at fortælle med Harari peger på en forskel mellem AI og de medier, der tidligere har ændret vores kultur. Trykpressen kunne mangfoldiggøre en bog, men den kunne ikke selv skrive en ny. Radio og fjernsyn kunne sende fortællinger ind i millioner af hjem, men mennesker skulle stadig skabe dem. AI kan både sprede, omskrive og generere. Det betyder ikke, at modellen har sin egen politiske overbevisning. Den er trænet på menneskeskabt materiale, udviklet af en virksomhed, styret gennem instruktioner og sat i bevægelse af en bruger. Der er ingen grund til at antage, at en flydende tekst dækker over et indre ønske om den ene eller den anden fremtid. Men den deltager alligevel, når den forklarer en elev, hvad AI vil betyde for hendes uddannelse, skriver virksomhedens strategi for automatisering eller hjælper embedsmanden med det første udkast til reglerne omkring den. Samme model kan formulere annoncen, der lover overflod, og katastrofescenariet, der kræver kontrol. Den kan skabe en håbefuld, forsigtig eller skræmmende fremtid og tilpasse den til den person, der spørger. Det er en anden form for kulturel magt end massemediernes. Fjernsynet kunne vise millioner af mennesker den samme fortælling. AI kan fortælle millioner af mennesker hver sin version, formet efter deres spørgsmål, sprog og bekymringer. Den fælles historie kan blive mere levende, men også mindre fælles. Denne tekst er selv blevet til inde i det mærkelige kredsløb. Jeg begyndte med en tanke om, at vores frygt og håb former vores blik på AI. Jeg kastede den frem i en samtale med en AI, fik den tilbage i en anden form, rettede den, når den blev for glat, og fulgte forbindelserne videre til Harari, Astra og Schrödingers kat. AI'en bestemmer ikke, hvad jeg mener, og ansvaret for teksten er mit. Men det ville være kunstigt at påstå, at den kun har været en passiv skrivemaskine. Den har deltaget i udviklingen af en fortælling om, hvad AI kan blive. Mens jeg skriver om teknologien som medfortæller, sidder medfortælleren allerede på den anden side af samtalen. ## Inde i kassen Vi vil gerne vide, hvilken AI-fremtid der er den rigtige, før vi handler. Om vi bør være begejstrede eller bange. Om maskinerne bliver værktøjer, kolleger, konkurrenter, magthavere eller noget, vi endnu ikke har et ord for. Det ved vi ikke. Astras matematiske resultater afgør det ikke. Den manglende økonomiske eksplosion afgør det heller ikke. De fortæller os blot, at evner og samfundsmæssig virkning ikke bevæger sig i samme tempo, og at flere udfald stadig kan være levende. Schrödingers kasse står derfor ikke foran os som en lukket beholder, vi en dag kan åbne og kigge ned i. Vi er allerede inde i den. Hver investering, regel, produktbeslutning og daglig anvendelse ændrer lidt på det, der er ved at tage form. Og nu sidder teknologien herinde sammen med os og hjælper med at fortælle historierne. --- ## Kilder og videre læsning - OpenAI: [Ten advances in mathematics and theoretical computer science](https://openai.com/index/ten-advances-in-mathematics/), 1. august 2026. - Yuval Noah Harari: [AI and the future of humanity](https://www.youtube.com/watch?v=LWiM-LuRe6w), Frontiers Forum, 2023. - Harvard STS Program: [The Sociotechnical Imaginaries Project](https://sts.hks.harvard.edu/research/platforms/imaginaries/). - [AI finder de forbindelser, vi overser](/da/articles/ai-finder-de-forbindelser-vi-overser/) — om Astra, matematisk opdagelse og behovet for verifikation. - [Større udsyn](/da/articles/stoerre-udsyn/) — om AI som både spareøvelse og vækstmotor. - [Gudernes Arv](/da/stories/gudernes-arv/) — en fortælling om frygt, magt og det, vi binder, før det har gjort os noget.